Musikalsk legeplads

Musikalsk legeplads

Musik gennem de seneste 15 år

Bands og solister fra hele norden og enkelte amerikanske artister har skabt deres musik gennem de seneste 15 år på Dansebjerg. Også DR og TV 2 har benyttet de fine faciliteter. Måske er du musiker og trænger til et sted, hvor du og dit band kan få ro for offentligheden til at øve, indspille og skrive sange.

På Dansebjerg er rummene indrettet, så man kan sætte sit eget studie op, og stedet er også ofte brugt til produktionsøver. For et utal af danske og udenlandske kunstnere har Dansebjerg allerede været meget befordrende for kreativiteten i de smukke omgivelser.

Musikalsk legeplads

Musik i væggene – og på væggene

Mange artister har komponeret, øvet, indspillet og holdt en fest på Dansebjerg – og det har båret frugt. Det vidner denne væg om.

Musikere har i tidens løb komponeret og skrevet mange hits på Dansebjerg, og her kan nævnes navne som Nephew, Peter Sommer, Michael Falch, Sys Bjerre, Veto, Düné, Peter Belli, The Minds of 99 og selvfølgelig Poul Krebs selv. I 2016 valgte TV 2 / Danmark da også at benytte stedet til optagelserne af det populære tv-program ”Toppen af Poppen”.

Dansebjerg er perfekt til tv-optagelser pga. roen og isolationen og de de uanede muligheder for gode shooting-muligheder samt lækre overnatningsfaciliteter for de medvirkende. Også salen Dansetten på 180 m2, der er tilknyttet Dansebjerg, kan være stedet, hvor der kan optages musikvideo eller fremføres musik / foredrag for særligt inviterede.

Dansebjerg