Dansebjerg
Dansebjergs indretning
– I stueetagen er der entré og toilet, 3 stuer med bl.a. pejsestue, karnapstue og to sofaer, alle med udsigt fra vinduer med lysindfald. Og så er der et stort køkken/alrum med nyt landkøkken og langbord. Der er også en flot udestue med vinduesparti ud mod haven og tilhørende helt nybygget og udvidet terrasse. Køkkenet er velassorteret med alt nyt indenfor køkkengrej fra Bent Brandt til en stor husholdning, der kan lide at lave og servere mad til rigtigt mange. Men husk, maden kan også bestilles. Se under Spørgsmål og svar.
– På 1. sal er der 6 dobbeltværelser, hvoraf 3 har udgang til stor terrasse. Der er 2 fælles badeværelser med bruseniche, og derudover har det ene dobbeltværelse eget badeværelse med bruseniche. I alt 3 badeværelser ovenpå. Desuden en stor sydvendt balkon med udemøbler, hvorfra gæsterne kan nyde den fabelagtige udsigt over det meste af Samsø.
– På 2. sal er der et stort fællesrum på ca. 80 m2 med fritliggende bjælker, som med sine to dobbeltsenge fungerer som ekstra soverum. Her kan børn/unge sove på medbragte madrasser, eller det kan benyttes som mødelokale/arbejdsrum.
– Huset indeholder også en nyrenoveret underetage, der kan tillejes ekstra, og her findes 3 helt nye dobbeltværelser (i et af de 3 værelser kan der bo 4 personer, f.eks. en familie) og de tre værelser deler et nyt, lækkert badeværelse. Der kan således bo 8 personer i underetagen, hvis I får brug for ekstra værelser.
Dansebjerg
Udendørsareal
På den sydvendte del af den store skovhøj er der et rigt udvalg af bær og frugttræer, et drivhus og desuden Danmarks efter sigende ældste vinstokke.
På grunden findes masser af lækroge til sol og afslapning i løbet af dagen. I den lille skov mod vest og nord er der rig mulighed for leg, og her finder mountainbike-entusiaster også et track, der kan få pulsen op på rekordtid.